ARENA Logo

Archaeological Records of Europe - Networked Access

Liste over arkiver

Directions:

Click on the list below for further details of an archive. Alternatively, use the map to navigate directly to the full resource.


Dankirke, Danmark

Gå til arkiv

Dankirke er navnet på en jernalderboplads beliggende i SV-Jylland tæt på marsken og vadehavet. Stedet blev fundet som et resultat af jagten på vikingetidens Ribe, og det blev undersøgt i årene 1965-1970. Fundene repræsenterer et tidsrum, der spænder fra ca. 2. årh. f. Kr. til op i det 8. årh. e. Kr., og specielt fra perioden yngre romersk jernalder og ældre germanertid er inventaret rigt og bemærkelsesværdigt. Dankirke er kun delvist udgravet og har næppe haft en stor geografisk udbredelse. I løbet af udgravningerne overraskede både det rige fundinventar og de fremkomne hustomter. Ingen af delene er længere et særsyn i dansk arkæologi, og Dankirke har dermed tabt noget af sin oprindelige betydning. Det er dog stadig væsentligt at få fremlagt fundene og dokumentationsmaterialet, da Dankirke aldrig er publiceret i sin helhed.

Indtil videre er der kun udgravet et begrænset areal på ca. 3000 m2 fordelt på et østligt og et vestligt undersøgelsesområde. I Dankirke Øst fremkom en hustomt (hus I) samt ikke mindst markante kulturlag nordøst for huset. Her lokaliseredes også mange gruber og stolpehuller, hvoraf flere i løbet af udgravningen blev opfattet som tilhørende et hus (hus II). I det vestlige område udgravedes fire brønde samt fem hustomter, hvoraf nogle kun er delvist undersøgt. Det drejer sig om husene VIII, IV, III, VII og V (Va og Vb), der i kronologisk rækkefølge spænder over perioden fra førromersk jernalder til ældre germansk jernalder.

Der er i Dankirke fremkommet et rigt og varieret fundindventar, det gælder ikke mindst fra hus V, hvorfra der bl.a. fandtes mange genstande af metal og glas. Fundsammensætningen har i tidens løb givet anledning til at betragte Dankirke som et rigdomscenter, stormandsgård og handelscenter.

[til top af side]

Hjelm, Danmark

Gå til arkiv

Da Marsk Stig i 1297 blev dømt fredløs for mordet på kong Erik Klipping i 1286, tog han sammen med sine mænd tilflugt på den lille ø Hjelm i 1290, hvor befæstningen af øen med tre voldsteder blev påbegyndt: Kastelsbakken, Fyrbakken og Skådebakken. Da de fredløse kom til Hjelm medbragte de flere møntmestre, der tidligere havde arbejdet for kongen. Hensigten var at underminerere rigets økonomi med store mængder af falske mønter. I 1306 angreb kongen øen, og alle tre voldsteder nedbrændtes.

Formålet med undersøgelserne i 1999 og 2000 var at søge bekræftet, om voldstederne virkelig var fra denne periode samt at søge at lokalisere stedet for møntproduktionen. Udgravninger blev foretaget på to af de tre voldsteder, der viste sig at kunne dateres til sent 13. århundrede, og endvidere blev tre separate steder for møntproduktion lokaliseret. Her fandtes store mængder kobberstykker repræsentende alle stadier af møntfremstillingsprocessen.

Udgravningsplaner, fundliste, udgravningsberetninger samt højdedata for øen er blandt de data, der er til rådighed i dette arkiv.

[til top af side]

Vorbasse, Danmark

Gå til arkiv

Udgravningerne ved landsbyen Vorbasse fra 1974-87 dækker i alt et areal på omkring en km2, og afdækkede en bosættelseskontinuitet fra tiden omkring Kristi fødsel til i dag. Hovedparten af det udgravede areal udgjordes af bosættelsessporerne fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. I landsbyens tidligste faser fandtes tre samtidige landsbyer i området, men omkring 400 blev dette reduceret til to, hver bestående af 4-6 gårdsanlæg.

Ved begyndelsen af vikingetiden 400 år senere fusionerede disse to bebyggelser til en landsby med 6 gårde. Hver af disse gårde kan følges igennem de følgende århundreder, til et stykke ind i 1100-årene. Midt i vikingetiden sker en markant udvidelse i hvert gårdsanlægs areal.

Det er data fra vikingetidens Vorbasse, der er samlet i dette arkiv. Digitaliseringen af de øvrige perioder er endnu ikke afsluttet. Dokumentationen i arkivet består af anlægsbeskrivelser, udgravningsplaner med tilknyttede data samt en fundliste.

[til top af side]

Hofstaðir, Island

Gå til arkiv

Langhuset (eller skáli) på Hofstaðir i Mývatn i Nordøstisland blev oprindelig udgravet af Daniel Bruun i 1908 med yderligere undersøgelser af Olaf Olsen i 1965. Formålet med disse udgravninger var at undersøge det vikingetidige Hof eller hedensk tempel, som stednavnet og historiske beretninger indikerede lå på stedet. Siden 1991 har det islandske arkæologiske institut (FSI) foretaget undersøgelser på stedet, hvor man har koncentreret indsatsen omkring det vikingetidige langhus og de tilstødende områder. Udgravningerne afdækkede nedsænkede bygninger, forskellige tilhørende bygninger samt de dertil relaterede aflejringer. Udgravninger blev også foretaget på ved den middelalderlige kirke og kirkegård.

Det digitale arkiv fra Hofstaðir indeholder data fra FSIs undersøgelser med filer omfattende udgravningsplaner, databaser, foreløbige beretninger samt topografiske og geofysiske data.

[til top af side]

Egge, Norge

Gå til arkiv

På en massiv moræne inderst i Trondheim Fjord i Norge ligger de to gårde Egge og Hegge. De er placeret på en højderyg, der giver dem optimale betingelser for at kontrollere de omkringliggende land- og havområder. På de to gårdes marker har der været bebyggelser gennem de sidste 3-4000 år. Faktisk blev den første stenalderboplads i Norge fundet her. Men Egge og Hegge er mest kendt for de vidtstrakte gravpladser fra jernalder og vikingetid, der dog er drastisk reducerede i dag. Egge har altid været genstand for opmærksomhed, da gården er nævnt i sagaerne, og gentagne undersøgelser på stedet er foretaget, den første for 200 år siden. Oprindelig har området rummet omkring 75 gravpladser, men kun omkring 30 eksisterer i dag.

Lokaliteterne på højderyggen danner to koncentrationer af høje fra yngre jernalder og vikingetid og en koncentration af stencirkler med grave fra ældre jernalder. Endnu en gruppe lokaliteter fra yngre jernalder og vikingetid udgøres af høje og stensætninger dels på toppen af højdedraget, dels på marken udfor datidens kystlinie.

I yngste jernalder var Egge allerede en fremtrædende gård, men i vikingetiden er den en af de mest prominente høvdingegårde i Norge. Egge nævnes oftere end andre i dag identificerede gårde i vikingetidens fortællinger.

[til top af side]

Rumæniens arkæologiske register: Et arkivdigitaliseringsprojekt

Gå til arkiv

Arkæologisk institut 'Vasile Pârvan' i Bukarest påbegyndte dokumentationen af Rumæniens arkæologiske register (RAR) i 1949-50. Projektets formål var at registrere alle arkæologiske fund nævnt i publicerede kilder tilbage til 18. århundrede. Registreringen ophørte i 1956 pga. mangel på midler. Resultatet af projektet var et relativt heterogent register på kartotekskort, arrangeret topografisk efter datidens administrative enheder. Registret er aldrig publiceret, men det har været tilgængeligt og er blevet anvendt af forskere.

RAR digitaliseringen startede i 2001 som et samarbejde mellem Institut for Kulturel Hukommelse (CIMEC) og Institut for Arkæologi. Projektets formål er at overføre registrets informationer til en database samt arkivere originalkortene digitalt gennem indscanning. En arbejdsgruppe fastlagde datamodellen, der blev implementeret i Access 2000. Det arkæologiske institut er ansvarlig for indtastning, og CIMEC for databasevedligeholdelse, indscanning af de originale kartotekskort, billedbehandling og brænding til CDROM. Mindst en kopi gemmes på hver institution. På nuværende tidspunkt er der over 5000 poster i RAR-databasen (5522 beretninger, 4621 lokaliteter, 1769 samlinger, 831 fundkomplekser, 6970 fund og 14954 bibliografiske referencer). 3000 kort er indscannet, svarende til ca. 40% af registret.

[til top af side]

Arkivet for arkæologisk forskning I Rumænien 1983 - 2002

Gå til arkiv

Arkivet er en national database, der blev oprettet af Direktoratet for Arkæologi under Ministeriet for Kultur og Religion, for at registrere de seneste årtiers arkæologiske udgravninger i Rumænien. Databasen er designet og vedligeholdt af Institut for Kulturel Hukommelse (CIMEC).

Databasen indeholder 2000 udgravningsberetninger fra 703 lokaliteter undersøgt i perioden 1983-2001. Følgende information er registreret: Lokalitet (navn, kommune, amt), anlægstype, datering, udgravere (personer og institutioner) samt en kort rapport om fundet og udgravningsmetoderne. Informationen opdateres en gang årligt ud fra indrapporteringer fra de udgravningsansvarlige. Rapporterne suppleres af over 1500 billeder og er ordnet alfabetisk efter lokalitetsnavn og administrativ enhed.

Informationen er indekseret efter forskellige kriterier:

Alle index er på rumænsk og engelsk. Ca. 25% har abstracts på engelsk og/eller fransk, sammen med referencer og bibliografiske noter.

[til top af side]

Cottam, Storbrittanien

Gå til arkiv

Tilstedeværelsen af angliske og angelsaksiske bopladser ved Cottam B, East Yorkshire, blev erkendt i 1987, hvor metaldetektorbrugere fandt adskillige kobbermønter, nåle og bæltebeslag. Den efterfølgende udgravning afdækkede en 8. - 9. århundredes indhegning med spor efter enkelte stolpesatte huse. Sent i 9. århundrede blev bebyggelsen opgivet, og samtidig nedlagdes et kvindehoved i en affaldsgrube. En ny indhegnet bebyggelse blev anlagt tæt ved i 10. århundrede, men den havde en kort funktionstid. Det er blevet hævdet, at den angliske bosættelse kan have været en del at et større kongeligt godskomplex, men at det pga. reorganisering efter den skandinaviske bosættelse udviklede sig til et selvstændigt herresæde. Cottam er den første såkaldte 'productive site' udgravet i York-området. Udgravningerne synes at indikere, at det var en rig lokalitet, om end ikke i exceptionel grad, og at hovedaktiviteten har være landbrug. Handel og håndværk er ikke fremtrædende i materialet. Resultaterne fra Cottam aktualiserer en nytolkning af typologien for 'crop mark enclosures' (indhegninger erkendt vha. vegetationsspor) og fornyede undersøgelser af de udaterede 'crop mark enclosures' i området.

[til top af side]

Danebury, Hampshire, Storbrittanien

Gå til arkiv

Danebury i Hampshire er et voldsted fra jernalderen beliggende på en bakke 143 meter over havoverfladen og 45-60 meter over de omkringliggende let kuperede Wessex'ske flader. Der har på lokaliteten været gennemført omfattende udgravninger i 1969-78 under ledelse af professor Barry Cunliffe. Dette 'hill fort' er et af de grundigst undersøgte og mest veldokumenterede i UK. På Archaeology Data Service's website kan en publikation af lokaliteten downloades: Bd. 1: Lokaliteten og bd. 2: Fundene. (begge på engelsk). Disse publikationer supplerer de data, der gennem det digitale arkiv her gøres tilgængelige.

[til top af side]

Ager Tarraconensis, Spanien

Gå til arkiv

Dette arkiv indeholder data fra et recognosceringsprojekt i Tarragona, der blev gennemført mellem 1985 og 1990. Ved hjælp af recognoscering undersøgtes udviklingen af det klassiske landskab i baglandet for Tarraco, romernes provinshovedstad for Hispania Citerior (Tarraconensis). Recognosceringen godtgjorde, at analyser af keramikspredningen kunne bidrage til at belyse forholdet mellem Tarragona og dets bagland i den klassiske oldtid. Et af resultaterne var, at det romerske landskab var tæt befolket, intensivt udnyttet og at der var en overvægt af mindre gårde fremfor villaer.

[til top af side]

Kowalewko, Polen

Gå til arkiv

Gravpladsen ved Kowalewko er en af de senere års vigtigste arkæologiske opdagelser i Polen. Pladsens afgrænsning er kendt, og vigtig ny viden om Wielbarkkulturen er kommet for dagen. Imellem de 496 grave fra fase B1b til C1a på pladsen findes stort set alle kendte former for begravelser indenfor Wielbarkkulturen. Inventaret i gravene udgøres hovedsagelig af dragttilbehør og smykker, mens våben og værktøj ikke forekommer. Gravgodset sandsynliggør, at det samfund, gravpladsen repræsenterer, havde kontakter til Elb-området og de danske øer. Det var antagelig herfra, 'slovak-danske' og 'danske' importvarer nåede Kowalewko.

[til top af side]

Biskupin, Polen

Gå til arkiv

Biskupin er en af de mest kendte arkæologiske lokaliteter i Polen beliggende omkring 90 km nordøst for Poznan. Lokaliteten blev opdaget i 1933 på en sumpet halvø ved Biskupinsøen. Det stod hurtigt klart, at der var ekseptionelt gode bevaringsforhold og at der var tale om en befæstet bebyggelse fra jernalderen. Udgravningerne, der startede i 1934 under ledelse af Józef Kostrzewski, afdækkede 2500 m2 med befæstninger og gader med i alt 104-106 boliger. Husene havde identisk grundplan og et langt fælles tag for hver række. Udgravninger i Biskupin fortsatte krigen igennem og afsluttedes først 1974. Det billedmateriale, der gøres tilgængelig i dette arkiv, er taget under udgravningernes højdepunkt midt i trediverne. På dette tidspunkt spredte Biskupins berømmelse sig i og udenfor Polen.

[til top af side]

Dankirke, Denmark Hjelm, Denmark Vorbasse, Denmark HofstaĆ°ir, Iceland Egge, Norway The Archaeological Repertory of Romania: Archive Digitisation Project The Chronicle of the Archaeological Researches in Romania (1983 - 2002) Cottam, United Kingdom Danebury, Hampshire, United Kingdom Ager Tarraconensis, Spain Kowalewko, Poland Biskupin archaeological reserve, Poland